Mig og havet

Jeg har cyklet en del i det sidste. Jeg ææælsker at cykle og nyde den skønne stevnske natur. Tidligt i går morges tog min mor og jeg ned og badede i Rødvig. Det er nok den mest vidunderlige måde at starte dagen på. Synet af klinten og havet i den stærke sol åbner alle sanser, og efter en frisk dukkert føler man sig næsten som født påny. 

Havet har i det hele taget en meget stærk indflydelse på mig. Det åbner mine tanker, og jeg kan sidde i timevis og bare lade tankerne fare og forlænge sig i horisonten. Jeg søger i særlig høj grad  til vandet i disse dage. Jeg har brug for fordybelsen, for roen og for havets helende kraft. Flere personer fylder mine tanker for tiden. Det er mennesker, der enten ikke er her mere, eller som lever med en dødsdom. De fleste af dem ganske unge, i 30’erne som jeg selv, eller endnu yngre. Nogle blev revet hurtigt bort, andre lever eller har levet længe med døden og kræften på klos hold. Mine tanker går til dem og deres nære.

Min mormor talte ofte om døden, den skræmte hende ikke, for hun havde levet sit liv, og de sidste år så hun frem til den. 

– Men I unge, skal ikke bekymre Jer og bruge tiden på noget så fjernt som døden. I har jo hele livet foran Jer, gentog hun ofte.

Og sådan burde det være. Men tingene er bare ikke altid, som de burde.

Jeg har vel  – nærmest som en selvfølge –  regnet med, at jeg ville blive en gammel kælling. Stort set alle i min familie er blevet tudsegamle. Og det er da en familietradition, jeg nødigt vil bryde.

Men jeg er blevet mere lydhør over for livets skrøbelighed og min egen endelighed.

4 kommentarer to “Mig og havet”

  1. charlotteenglev Says:

    Dejligt indlæg Kamilla!
    Jeg tror jeg har bevæget mig hen, hvor din mormor var. Døden har nu været tæt på i snart 7 år, så jeg har på en eller anden måde fået sagt farvel til livet, så nu er det på en eller anden måde blot tid til at nyde de sidste dråber af det.
    Kram

  2. kamillakvam Says:

    Hej Charlotte,
    Hvor er det stærkt, at du kan skrive sådan – waauuw!
    Kram
    Kamilla

  3. Hej Kamilla.
    Havet/vandet har også altid været specielt for mig. Det giver en indre ro.
    Da min datter (19 år) for nyelig spurgte mig, hvordan jeg vil begrave når jeg engang er blevet rigtig gammel og dør ( et spørgsmål som selvfølgelig også er nærværende for hende efter min diagnose), blev vi i fællesskab enige om, at min aske skal spredes i havet. En beslutning både hun og jeg er meget tilfredse med. Tænk at ligge der og vugge til sidst.

    Knus fra Jonna

  4. kamillakvam Says:

    Hej Jonna,
    Ja, jeg synes også, at det er det mest poetiske endeligt.
    Vi strøede min fars aske ud på havet for godt 2 år siden – og jeg synes, det er dejligt at vide, at hans sjæl ikke er spærret inde i en lille urne, men har fået en større frihed.
    Jeg har en socialistisk indstilling til mange sager, men jeg går ubetinget ind for åndens fri bevægelighed!
    Knus
    Kamilla

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: