Vrede

Der er desværre ikke flere gulve, der skal brækkes i stykker i vores nye hus. Og jeg har heller ikke flere køkkener at rive ned. Genopbygningsfasen er begyndt, men jeg er ikke tunet ind på positive tanker og en opbyggelig indstilling til tilværelsen.

Rundt omkring mig ser jeg kræften forkorte livsperspektivet for de skønneste unge mennesker, og jeg er ikke til sinds at følge visse alternative behandleres opfordring om at være lydhør over for, hvad sygdommen mon vil fortælle. Den er blind, og den har intet på hjerte.

I dag styrer hverken det positives tyranni eller de akademiske studiers krav om at indtage en køligt analytisk position. Jeg befinder mig i orkanens øje, og her råder en vild og vred poesi serveret på en sprød bund af sårbarhed.

En kommentar to “Vrede”

  1. Der er så megen psykisk, emotionel, fysisk og åndelig smerte og lidelse forbundet med denne sygdom.
    Jeg ser det også – hver dag!
    Jeg vånder mig i dyb sorg når jeg ser kræftens kvælergreb i mine medmennesker. jeg skærer tænder af fortvivlelse.
    Men midt i al denne lidelse ser jeg også det utrolige ske: Jeg ser martrede og på krop og sjæl forpinte mennesker samle kræfter og energi – de ikke anede de havde eller kunne finde.
    jeg møder mennesker, som jeg må beundre. Jeg møder mennesker som i deres storhed på trods af sygdommen gør mig ydmyg. Jeg møder livsbekræftende mirakler på trods af den sorte afgrund.
    De mennesker, som betragter kræft som en meddelelse eller en tilsendt læreplan eller hvad man nu skal kalde det – er tåbelige ignoranter og i besidelse af en arrogance, som er en hån mod de lidende. Jeg går ud af stuen, hvis de er til stede. Jeg får nemlig lyst til at smide mine sko i hovedet på dem.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: