Danmark & Italien

Jeg må tilstå, at det efterhånden er en temmelig deprimerende affære at være dansker med særlig tilknytning til Italien. I mit fædreland dikteres politikken reelt af Dansk Folkeparti, og i Italien er Berlusconi vendt tilbage samtidig med, at der er kommet en fascistisk borgmester i mit Rom.

Herhjemme er Venstres tidligere samvittighed, Birthe Rønn Hornbech  blevet tavs som graven. Hun lavede en sidste og i grunden ganske stilfærdig krampetrækning med sin kronik i Politiken, hvor hun gav udtryk for en forsigtig betænkelighed i forhold til  tørklædeforbudet for dommere. Men forstanden er gået fløjten og tvivlens nådegave accepteres ikke. Hyletonerne stammer fra et kor, der bliver mere og mere skingert. Og hvad er det dog for en småtskårenhed, der råder i vores land? Når der endelig kommer dønninger på de politiske bølger, så går nationen i selvsving over spørgsmålet om tørklæder blandt landets dommere – et absolut ikke-eksisterende problem; ikke en eneste dansk dommer har båret tørklæde eller ytret ønske om at gøre det. 

 Det eneste, der ellers kan bringe et roligt folk som det danskes’ pis i kog, er Lars Løkkes bilagsrod og Bendtsens lidt for flittige brug af ministerbilen. Irakkrigen og Danmarks udvisning af terrormistænkte uden rettergang blev ikke viet tilnærmelsesvist så megen opmærksomhed – det er simpelthen ude af proportioner.

Polariseringen mellem vesten og den muslimske verden – Os/Dem-definitionen – er et af de værste udtryk for den statiske verdensopfattelse, der giver mig åndenød og trang til at skrige.

Og en af de sidste politikere, der faktisk udtrykker en reflekteret holdning, Margrethe Vestager, får dumpekarakter af både vælgere og politiske kommentatorer over en bred kam.  Vestager får ellers medhold af forstandige folk som tidligere ambassadører og embedsmænd, når hun gør opmærksom på, at Danmarks aggressive udenrigspolitik er et problem. Men det er ikke længere det politiske indhold, overbevisningerne eller de store visioner, der tæller. Politikerne bedømmes på deres taktiske evner, og de står i kø for at lefle for vælgerne. Alting er spin. Og jeg er deprimeret!

Ak, ja – billederne stammer fra de glade dage, hvor Italien vandt VM, Prodi regerede landet, og man ville være bekendt at svinge Il Tricolore.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: