Identitet & hårtab

For mig var det ikke bare ok at miste håret – det var ligefrem fedt. Det blev begyndelsen på en fornyelsesprocess og en inspirerende leg med roller. Det var en mangfoldighed af muligheder, der foldede sig ud. Når jeg vågnede om morgenen skulle jeg pludselig tage stilling til, om jeg ville have paryk eller kasket på – eller om jeg bare ville være skaldet.  Jeg ynder at fremhæve, at intet er statisk, og at alting er i bevægelse – det gælder også identiteten, der netop er flydende og ikke fastlåst. Mennesker har desværre ofte en stærk trang til at sætte hinanden i bås og inddele hinanden i typer, men ingen identitet bør begrænses snævert. Hvis den blot slippes løs, så skal de modsætninger, som enhver helhed består af, nok holde hinanden i skak. Paradoksalt nok kræver det en stærk identitet og en hvilen i sig selv at turde give slip og begynde at skrælle løget uden kerne.

Sygdommen har ikke vist mig vejen til mit inderste sande jeg, den har tværtimod ført mig ud i nye og uudforskede områder af min personlighed. 

                             

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: