Når håret kommer igen

For mig var det at få håret tilbage faktisk en langt værre process end at miste det.

Jeg opretter denne side, fordi jeg selv har haft meget svært ved at skaffe information om det at få håret igen. På hospitalerne hæfter de sig i reglen blot ved at håret jo vokser ud igen. Men der kan altså være nogle overraskende processer i det forløb, som det kan være godt at være forberedt på.  Ihvertfald opførte mit hår sig meget underligt og så i perioder så mærkeligt ud, at jeg blev helt forskrækket og troede, at jeg aldrig ville få et bare nogenlunde ” normalt ” udseende tilbage.

Jeg måtte f.eks. skrabe det nye hår ned hele 3 gange, inden jeg syntes, det blev tæt nok til bare at lade det gro. Ellers lignede jeg simpelthen en munk ( og så med gennemsigtigt hår! ), fordi mit hår var meget tættere og voksede meget hurtigere i siderne end oven på issen. Det første hår var fuldstændig gennemsigtigt, så blev det en blanding af sort og hvidt og tilsidst endte det med at være mørkt med gråsprængte sider. Jeg orkede ikke at blive konfronteret med, at jeg som 37-årig allerede er blevet gråsprængt, omend det iflg. min frisør kun er ca. 10%, så derfor valgte jeg hurtigt at få farve i. Det har det ikke taget skade af, selv om det er nydannet hår. Det første hår, der kom frem, var fuldstændig kruset og hestehårsagtigt. Tørheden har fortaget sig, og det er blevet mere blødt ( om det er fordi, jeg har fået kur i flere gange, eller om det var blevet det alligevel nu, tør jeg ikke sige ). Men strukturen har ændret sig – jeg kan kun konstatere, at der kommer godt med krøl i – jeg havde helt glat hår før. Præcis hvor meget, og om det er varigt, ved jeg af gode grunde ikke, men spændende er det, og jeg bliver nødt til at citere Ditte Lisbjerg for følgende kommentar: ” Kemokrøl er altså verdens dyreste permanentkur “.

 Jeg har desværre ikke særlig mange billeder af forløbet, men jeg forsøger alligevel at lægge nogle stykker med en vis kronologi ud. Jeg håber, det kan afhjælpe den værste forskrækkelse hos andre, der står midt i processen med at få håret igen – det ender faktisk ikke så galt, som det kan se ud undervejs! 

Munk

Kylling

Pyha, efter et par nedskrabninger begynder håret at få en tættere struktur og en mørkere og mere normal farve.

De sidste to billeder er de nyeste og ca. 1 måned gamle – det vil sige, de er taget ca. 5. mdr. efter sidste kemo. Mit hår havde sikkert været længere, hvis jeg ikke havde skrabet det ned 3. gang. Men det vokser under alle omstændigheder langsommere end normalt – det skal vel også lige finde sig selv igen.